Bestyrelsen informerer

Dansk Forening i Stockholm

2024-12-31

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår.

Første medlemsbrev for 2025 er udsendt, og kalendarium er opdateret med forårets arrangementer. Vi lever i en uroligere verden, og det prøver vi at adressere i nogle af forårets arrangementer, ligesom vi ser tilbage til endnu uroligere tider. 

2024-10-20

Det er et stykke tid siden denne side sidst er blevet opdateret. 

Forårets aktiviteter er gennemført med mange deltagere.

Norden i Nato var et meget velbesøgt arrangement, som vi regner med at gentage i foråret 2025. 

Fastelavn var med mange glade store og små deltagere, omkring 120 kom for at slå katten af tønden, spise fastelavnsboller (semlor) og deltage i de kendte sangelege. 

Receptionen er nu flyttet til Kongens fødselsdag den 26 maj, lige efter foreningens generalforsamling. 

Efteråret er startet med et velbesøgt foredrag om nationalparken Thy og er blevet efterfulgt af en meget fin jazzkoncert i oktober.  Efter begge arrangementer var der samling om lidt mad og hygge.  

Sidste store programpunkt er den traditionelle mortensaften, som er den 23 november. Der er meget stor interesse, og vi har næsten udsolgt, men der er enkelte pladser tilbage.  

Der udsendes nyt medlemsbrev i slutningen af december, men forårets arrangementer ser nok således ud: Norden i Nato – opfølgning.  Fastelavn. 80-året for de hvide busser, et samarrangement med den norske kirke og eventuelt andre foreninger. Reception i anledning af kongens fødselsdag og generalforsamling. 

2024-01-16

Bestyrelsen ønsker alle  et godt nytår med tak for året der gik. 

Efterårets arrangementer er vel gennemførte med mange deltagere. Foredrag om Mars, jazzkoncert og Mortenaften blev det til. 

En foreløbig plan for foråret 2024 bliver slået op i Kalendarium i løbet af de næste par dage.

Norden i NATO, fastelavn, reception i forbindelse med Kongens fødselsdag  samt generalforsamling er planlagt.  Hertil kommer et enkelt yderligere arrangement, som ikke er endelig fastlagt.  

Næste medlemsbrev bliver udsendt i midten af januar efter årets første bestyrelsesmøde. 

 

Information fra tidligere år